![\"\"](\"https:\/\/escience.sdu.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/03\/HUMlab.png\")
\u201dDet er faktisk kun fantasien, der s\u00e6tter gr\u00e6nser. Fotogrammetri kan i princippet anvendes til alt, der kan fotograferes og \u00f8nskes dokumenteret i 3D eller som virtual reality-modeller,\u201d fort\u00e6ller Lars Kj\u00e6r, Cand. Mag. i historie, informationsspecialist og koordinator i HUMlab og forts\u00e6tter:
\u201dOgs\u00e5 i forbindelse med omr\u00e5der, hvor eksempelvis krigssituationer truer kulturobjekter, kan en digitalisering have stor betydning.\u201d<\/p>Fotogrammetri i praksis
Beskrivelsen af teknologien er relativ enkel, men det kr\u00e6ver rigtig mange computerkr\u00e6fter at behandle resultaterne.
Fotogrammetri fungerer ved, at man tager serier af billeder fra mange forskellige vinkler, der via software og computerberegninger kan sammenfattes til en 3D-model. Supercomputeren Abacus2.0 forvandler med andre ord almindelige kamerabilleder til en rummelige visualisering.<\/p>
N\u00e5r fotografierne er klar, leder softwaren efter matchende punkter i billederne og fremstiller p\u00e5 denne m\u00e5de en sky af punkter. Herefter dannes en 3D-model ved at koble de tusindvis eller millionvis af punkter sammen med sm\u00e5 streger. Til sidst overf\u00f8res den tekstur\/overflade, som genstanden har p\u00e5 billederne, til 3D-modellen.\u201d<\/p>Et konkret eksempel, som vi har arbejdet med, er en model af bygning D i G\u00f6bekli Tepe, der vurderes til at v\u00e6re en af de \u00e6ldste kendte, menneskeskabte, religi\u00f8se strukturer. Her har vi benyttet pr\u00e6cist 2512 billeder, der har genereret 179.189.777 punkter og skabt en model med 35.837.784 flader. Derfor er supercomputing en stor hj\u00e6lp i arbejdet. Hvad der tager cirka en m\u00e5ned p\u00e5 en kraftig laptop, kan g\u00f8res p\u00e5 et d\u00f8gn p\u00e5 en supercomputer,\u201d fort\u00e6ller Moritz Kinzel, der er bygningsark\u00e6olog p\u00e5 Institut for Tv\u00e6rkulturelle og Regionale Studier og arbejder p\u00e5 flere ark\u00e6ologiske udgravningsprojekter i Mellem\u00f8sten.
F\u00f8r 3D-modellen eksporteres kan der desuden arbejdes med elementer som lys eller det milj\u00f8, som genstanden skal optr\u00e6de i.
<\/p>Hvad kr\u00e6ver det af udstyr hos forskeren, der vil have en 3D-model af sit arbejde?<\/em><\/p>
\u201dI dag kr\u00e6ver det faktisk ikke det helt store set up. Man kan komme langt med et fornuftigt kamera og et kamerastativ. Men opl\u00f8sningen af det endelige resultat afh\u00e6nger naturligvis af billedkvaliteten,\u201d fort\u00e6ller Lars Kj\u00e6r.<\/p>Ny og bedre brugerflade
Projektet p\u00e5 K\u00f8benhavns Universitetsbibliotek, der st\u00f8ttes med supercomputerkapacitet af DeiC, er stadig i pilotfasen, men der arbejdes p\u00e5 at forbedre l\u00f8sningen p\u00e5 en r\u00e6kke omr\u00e5der.<\/p>
I \u00f8jeblikket anvendes programmet Agisoft Photoscan som software-platform, men her ser udviklerne p\u00e5 forskellige open source-alternativer uden betalings-licenser.<\/p>
Ligeledes er brugergr\u00e6nsefladen en af de elementer, der er i s\u00f8gelyset.<\/p>
\u201dVi vil gerne anvende SDUcloud-l\u00f8sningen som adgangsbillet til forskerne, s\u00e5 de blot skal uploade billederne til en mappe og v\u00e6lge hvad, der skal ske med dem. I \u00f8jeblikket kr\u00e6ver processen betydelig mere computerkundskab,\u201d siger Emiliano Molinaro, Softwareudvikler fra eScience Center, SDU, der arbejder p\u00e5 den kode, der skal forbedre l\u00f8sningen.<\/p>
Sidst men ikke mindst er optimering af regneprocesserne p\u00e5 HPC-noderne altid et punkt p\u00e5 dagsordenen, n\u00e5r der skal trimmes. Modellerne skal nemlig helst kunne blive produceret i h\u00f8jeste kvalitet og samarbejdet mellem p\u00e5 den ene side humanisterne, Lars Kj\u00e6r og Moritz Kinzel, og p\u00e5 den anden side computereksperten, Emiliano Molinaro, er afg\u00f8rende for, at projektet n\u00e5r i m\u00e5l.<\/p>
Hvis en forsker vil have udarbejdet en 3D-model af sit arbejde, hvad koster det s\u00e5?<\/em><\/p>
\u201dDet afh\u00e6nger naturligvis af antallet af billeder og antallet af beregningstimer, men det er faktisk ikke s\u00e5 dyrt. En beregning med 400\u2013500 billeder kan nok foretages for under 100 euro,\u201d lyder det fra Lars Kj\u00e6r.<\/p>
Projektet er et samarbejde imellem [HUMlab] og N\u00e6rorientalsk ark\u00e6ologi p\u00e5 Institut for Tv\u00e6rkulturelle og Regionale Studier, og det er underst\u00f8ttet med computerteknisk support fra SDU og software firmaet Agisoft. Form\u00e5let er at bidrage til at udvikle kompetencer og g\u00f8re det mere naturligt at benytte en supercomputer inden for humaniora. Projektet slutter 1. april 2019.<\/em><\/p>https:\/\/www.deic.dk\/da\/news\/2019-04-02\/fotogrammetri<\/a><\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\nThe working group contributes to make it natural among students and staff at universities to use Abacus2.0 for photogrammetry. We deal with issues like: how would the ideal workflow look like, how would models be produced most efficiently, for less resources in the highest quality and what is the ideal software to use for the purpose of doing photogrammetry on Abacus2.0?<\/p>\n\n\n\n
The cooperation between humanities and computer science is essential for this project. The project is supported with technical expertise by the eScience Center, SDU and with the software Photoscan by the company Agisoft. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Using photogrammetry on ABACUS2.0 [HUMlab] Photogrammetry working group Principal Investigators: Lars Kj\u00e6r, Moritz Kinzel, and Emiliano Molinaro Copenhagen University Library South Campus and Department for Cross-Cultural and Regional Studies – University of Copenhagen \u201dDet er Read more…<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":7,"featured_media":4262,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","tags":[],"news-category":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/escience.sdu.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/news\/4261"}],"collection":[{"href":"http:\/\/escience.sdu.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/news"}],"about":[{"href":"http:\/\/escience.sdu.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/news"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/escience.sdu.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/7"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/escience.sdu.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4261"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/escience.sdu.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/4262"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/escience.sdu.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4261"}],"wp:term":[{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/escience.sdu.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4261"},{"taxonomy":"news-category","embeddable":true,"href":"http:\/\/escience.sdu.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/news-category?post=4261"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}